asd

Det er bestemt ikke usædvanligt at gå med en lille drøm om at anskaffe sig et kæledyr. Måske en hund eller en kat kunne være sagen? Eller hvad med en kanin – eller måske en fisk? De fleste kæledyr kræver en hel del tid og energi, og har man en travl hverdag, kan det godt være svært at få til at passe ind.

Men det er også ærgerligt at skulle undvære et kæledyr, fordi man ikke har overskuddet. Vil du gerne have et kæledyr, der hverken behøver træning, luftning eller store mængder vand, kan det være, du skulle anskaffe dig en fugl. En fugl er et kæledyr, der blot kræver en lille del af din tid og opmærksomhed.

Bor du et sted, hvor kæledyr som regel ikke er tilladt, er det med stor sandsynlighed tilladt at have fugl, såfremt den ikke larmer. Altså er fuglen den perfekte nye tilføjelse til det travle hjem eller til lejligheden med forbud mod kæledyr.

Køber du en fugl, vil der ikke gå lang tid, før du oplever, hvordan den skaber en ny energi i dit hjem. Fugle spreder nemlig masser af glæde og liv, og de fleste fuglearter nyder også socialt samvær – og har du lyst til at træne din fugl, kan du med stor sandsynlighed også lære den nogle tricks eller gøre den endnu tammere.

fugl

Sådan vælger du den rigtige fugl til dit hjem

Når det kommer til at vælge den helt rigtige fugl, som du skal byde velkommen i dit hjem, er der flere faktorer, der spiller ind. Ofte kan prisen spille en afgørende rolle eller hvor meget opmærksomhed, fuglen har brug for. Ligeledes spiller det også en rolle, hvorvidt fuglen er til dig eller måske en gave til et barn.

Naturligvis er der nogle fugle, der er mere populære end andre. De mest populære stuefugle er papegøjer, kanariefugle, kakaduer, nymfeparakitter og undulater. Når du har valgt, hvilken fugl du gerne vil have med hjem, skal du huske at overveje, hvordan fuglens behov passer ind i dit hjem.

Er der plads til buret – og hvor stort skal buret overhoved være? Hvor i hjemmet står det bedst? Hvilken slags foder skal familiens nye tilføjelse have, og hvor meget skal den have af det? Ligeledes er det også vigtigt at tage højde for, at fuglen gerne en gang imellem skal kunne flyve lidt ud fra sit bur. Derfor skal du gerne placere fuglen i et rum, hvor du er komfortabel med, at den flyver lidt rundt engang imellem.

Den første tid som fugle-ejer

Det er særligt i den første tid, at det er vigtigt, at du får knyttet et stærkt bånd til din nye fugl. Det er vigtigt, at den stoler på dig og føler sig tryg i dit nærvær. Således vil den også blive mere tam og mere medgørlig. Det er en god idé at give din fugl lov til at sidde lidt i din hånd og hvile sig. Dette vil forstærke båndet mellem dig og din fugl, og så har du også en undskyldning for at forkæle din fugl med en godbid.

Har du valgt at anskaffe dig en undulat, kan det være en rigtig god idé også at anskaffe dig et lille badekar, som den kan bruge til at holde sin fjer pæn med.

Fugle er sociale dyr, og derfor kan det også være en god idé at anskaffe dig flere fugle.

fugle_