asd

Jeg er betaget af alle typer af fugle. Jeg elsker at betragte og følge de fugle, som jeg har i bur, og som jeg kan komme helt tæt på. Til dem har jeg et meget tæt forhold, og jeg bilder mig ind, at vi har en form for kommunikation med hinanden.

Men jeg er også dybt fascineret af de mange vilde fugle, som jeg tager ud for at se på ude i deres rette element. De vilde fugles frie liv og sorgløse stolthed har også min store interesse. Kort sagt, så nyder jeg alle de fugle, som Vorherre har været så rundhåndet med.

Tag på fuglekiggeri i naturen

Jeg er måske ikke ligefrem ornitolog, men jeg ligner en til forveksling, når jeg drager ud i naturen med min uundværlige kikkert og min fuglekiggerdagbog i rygsækken.

At få lov til at betragte både store og små fugle, det er og bliver min store passion. Når jeg ser en sjælden fugl, eller oplever at være tæt på en stor rovfugl, så har det reddet min dag. Det er hver for sig en storslået oplevelse.

Uanset hvor nørdet du er i forhold til at kigge på fugle, så bør du unde dig selv den oplevelse, der er at se på fugle ude i naturen.

ørn

Se også ud over kikkerten

Selv om du mest går med øjnene i kikkerten og hovedet opad, når du kigger efter fugle, så bør du også af og til se lidt på den øvrige del af naturen.

Det kan være, at der er andet dyreliv, som fortjener din opmærksomhed. Det kan også være, at der er blomster og træer og andre vækster, der kunne give dig en fin naturoplevelse. Selv om min hovedopmærksomhed går til fuglene, så nyder jeg skam også de øvrige naturoplevelser, som landskabet byder på.

Alle områder har et særligt dyreliv, et særligt planteliv og så videre. Med alle de mangfoldige sanseoplevelser som naturen byder på, så er der nok at lægge mærke til. Sug til dig, når du er derude.

ørne

De uønskede naturoplevelser

Selv om naturen i Danmark er ganske tilforladelig, så er der alligevel noget, som du skal være opmærksom på. Dels kan du blive stukket af et insekt, du kan blive bidt af en hugorm, du kan komme for tæt på brændenælder eller nogle former for svampe og så videre.

Og så er der et lille irriterende dyr som flåten. Den er ret kedelig at have med hjem. Det sker jo. Og når det sker, så er det jo bare om at få den fjernet fra din krop så hurtigt som muligt. Det vil sige lige så snart, du opdager den.

Jeg har for eksempel altid en lille tang med, som er perfekt til fjernelse af en flåt. Den ligger altid i min rygsæk, for hvis jeg opdager flåten, inden den får sat sig for godt fast, så er den nemmere at fjerne.

Det gælder om at tage sine forholdsregler, når man opholder sig i længere tid ude i naturen.