Trin 1: Introducér din hånd til undulat
Når du har fået din undulat hjem, er det vigtigt, at du ikke er for meget omkring den de første par uger. Du kan begynde at sætte hånden ind i buret efter et par dage. I starten er det bedst, hvis du blot lader din hånd ligge inde i buret uden at rykke den for meget. Dette er første trin i at skabe tillid til din undulat. Den lærer, at det ikke er farligt, og at du ikke kommer ind i buret for at skade den.
Trin 2: Få undulat til at kravle op på din finger
Når din undulat virker mere okay med din hånd, så kan du begynde at bevæge hånden stille og roligt hen imod den. Du kan prøve at give undulaten et lille blidt skub på dens bryst, hvis den bliver bange, så træk dig tilbage igen, og start forfra. Hvis den har nok tillid til dig, vil skubbet på brystet tilskynde den til at klatre op på din finger.
Trin 3: Giv din undulat mad på fingeren
Når du har formået at få din undulat til at kravle op på din finger, så er det tid til at give den noget foder, mens den sidder på dig. Giv den en lille lækker godbid med stille og rolige hænder. Dette skal du gøre flere gange i løbet af en uges tid. Til sidst vil undulaten vænne sig til, at den får mad, når den sidder på din hånd. Dette vil medføre, at den ikke forbinder dig med fare længere.
Trin 4: Tilknytning
Efterhånden som din undulat virker mere tryg sammen med dig, kan du begynde at lege mere med den og kæle den. Du vil mærke, når den er begyndt at føle sig mere tryg, for den vil være mere opsøgende og mere modig.
At vinde en undulats tillid er ligesom med mange andre dyr, noget, der tager lidt tid, men det er ventetiden værd. Et venskab med en undulat vil give dig mange glæder frem over. Når du har haft din undulat i noget tid, kan du overveje, om du har lyst til at give den en undulat-ven. Undulater er sociale væsner, og de har bedst ved at leve sammen med andre fugle.
Seneste kommentarer